|
Advarsel: Nedenstående indeholder intet om strik og uld.
Historie
Telemarksfolket er uden tvivl Norges gæveste skiløbere og har uden overdrivelse været Norges bedste skiløbere. De har opfundet en helt ny måde, at løbe på ski - engang i 1820'erne.
Sondre Nordheim blev født i Morgedal i Telemarken. Han var ikke ret gammel før han begyndte at løbe på ski og gjorde sig tidligt bemærket som en god skiløber. Sondre løb i høj fart mellem træer og buske, et tag på en lille hytte med sne var ikke en forhindring men en mulighed for at indbygge et hop på
turen. Bakkerne i Morgedal indbyder til hasarderet skiløb; ikke så mærkeligt at han udviklede sig til en super skiløber
Sondre er mest kendt for sine forbedringer af skiene og det udstyr han brugte. Oprindeligt var skiene lige brede i hele sin længde, men Sondre høvlede af skiene så de blev smallere på midten. Det smalle midterparti var medvirkende til at han kunne svinge selv i løs sne udenfor løjperne. Han udviklede også en hælstrop,
og fik dermed bedre kontrol over skiene og svingede også med parallelle ski på hårdt underlag.
Sondre introducerede telemarksvinget for verden i 1868 i Oslo. Ved en skihopkonkurrence hoppede han 25 meter, lavede en perfekt landing og standsede skiene i elegant telemarkstil. Han modtog publikums store hyldest og derefter blev det måden at løbe på ski i hele verden.
Tiden efter
Sondre var dygtig til sit arbejde med ski og bindinger, og med sit gode humør var han en god arbejdskammeret. De unge kunne lide at samles om ham i bakkerne i Morgedal, han var et naturligt midtpunkt og meget populær.
I 1884 rejste han og hans kone til Amerika. Men han savnede sit vante bakkede skiterræn og fandt sig ikke godt tilpas i Nord-Dakota. Han faldt om på præmien 72 år gammel. Han skulle bare have vist hvad han havde sat i gang verden over.
Tiden nu
Telemarksstilen er en alpin skisportsdiciplin baseret på den specielle svingteknik hvor vægten lægges på yderste ski mens benet føres frem; inderste ben er mest bøjet og hælen løftes fra skien.
Telemarken bliver ikke uden grund kaldt skisportens vugge. Præcis her i Morgedal blev pioneren og skaberen af moderne vintersport Sondre Nordheim født og præcis her blev den olympiske flamme ved Vinter-OL i Oslo (1952), Squaw Valley (1960) og Lillehammer (1994) tændt. [Tilbage
til Norge]
|